Stamtavler til Molly og Jacks nye hvalpe:
Lykken er en stue fuld af skønne små goldendoodle hvalpe, og Molly og Jacks 12 hvalpe er så lækre og helt perfekte. Vi var godt klar over at der ville være mange denne gang. Dyrelægen havde efter røntgen skønnet der til at være 11, så der var åbenbart en der havde gemt sig.
De er 5 uger nu og alle undtagen den lille pige vi selv skal beholde er afsat til nye, gode hundehjem. Når de nye familier henter deres hvalp skal de selvfølgelig have lidt med til dem.
Alle hvalpe vil have været omkring dyrlægen til vaccination, chip og generelt sundhedstjek, så bogen fra dyrlægen følger selvfølgelig med. Derudover får de alle halsbånd, snor, nussetæppe der dufter af deres mor og far samt hvalpefoder og et stykke legetøj med.
En anden vigtig ting er deres stamtavle som vi denne gang har valgt at gøre lidt ekstra ud af.
Vi har fået hjælp til at stille det flot op i et digitalt dokument som vi har sendt til et trykkeri for at få printet. De tilbød også at levere det monteret i ramme og det syntes vi kunne være så flot. Resultatet er det pæneste vi har fået lavet til vores hvalpe kuld.
Vi har tidligere selv fotokopieret en lille folder m tips og tricks til den første tid med hvalpen, men da vi alligevel skulle have stamtavlerne trykt denne gang så valgte vi at få trykt en stor portion foldere så vi har lidt på lager til næste gang, for Coco og Alfred venter også hvalpe i det nye år og deres hvalpe skal da også have en fin startpakke med når de flytter hjemmefra.
Til kontoret har vi også fået trykt plakater der med fotos viser de forskellige hundes stamtavler og eksempler på deres tidligere hvalpe. Det giver faktisk et rigtig fint overblik i forberedelsen af næste års eventuelle parringer og planlægningen af ny indkøb af evt. nye avlshunde fra USA.
Men lige nu nyder vi bare at nusse omkring og lege med dette års hvalpe. De får hver dag et par timer i det store aktivitetsrum hvor vi har lavet forskellige områder der skal forberede dem til deres nye hjem med de forskelligeheder der måtte være der.
Nytårsaften er vi ikke så bekymret for. Når man bor langt ude på landet som vi gør, så er der ikke det stor larm eller lys fra fyrværkeri, men de af hvalpene der kommer til at bo i byer prøver vi selvfølgelig på at forberede på at kunne tolerere forskellige typer af lyde – både de høje og de pludselige.