Har du nogensinde overvejet hvad en hunderace egentlig er, og hvorfor der findes så mange forskellige?

Når man ser sig omkring blandt mennesker, så skal man ikke være mere end et par år gammel før man indser, at folk er forskellige. Der findes afrikanere, kinere, russere, europæere, grønlændere og jeg skal komme efter dig – alle med hver deres unikke karaktertræk.

Hvad er det, der gør en hunderace til en hunderace? Læs med her, hvor vi går lidt mere i dybden med dét spørgsmål.

Hvordan definerer man en hunderace?

Officielt findes der 360 forskellige hunderacer i verden. Og dem, der har bestemt dét, er Fédération Cynologique Internationale – den største hundeorganisation i verden (ja, du gættede det, den har sit hovedsæde i Frankrig).

Men hvordan dælen skelner man mellem de forskellige hunderacer? Og hvad hvis man parrer to forskellige hunderacer – er det resulterende kuld så af race nr. 361, eller hvordan?

Nok spørgsmål – nu skal vi have nogle svar på bordet. Mange definitioner af hunderacer fokuserer på hundens evne til at producere afkom, der har de samme karakteristika, som normalt kendetegner den pågældende race. Det, der definerer en Golden Retriever, er fx, at den – når den parrer sig med en anden Golden Retriever – udelukkende får afkom, der har de samme karakteristika som Golden Retrievere.

Disse karakteristika findes på officielle race-lister, som bl.a. FCI holder (AKC – American Kennel Club – er en anden slags af disse hundeorganisationer, som holder sine egne race-lister).

Hvordan har hunderacerne udviklet sig?

Hunderacer er ikke et produkt af naturlig selektion og udvikling, som nogle måske tror. Tværtimod er de mange forskellige hunderacer produktet af bevidst avl fra menneskets side.

Hunden er menneskets bedste ven. Det passer ikke blot i dag – det har været sandt gennem mange tusinder af år. Hunden har altid været brugt af mennesker til at assistere med hverdagens mange forskellige opgaver. Den har stået vagt, hjulpet til på jagten, hyrdet flokke af kvæg og andre landbrugsdyr, osv. 

Jo, på mange fronter har hunden været ganske uundværlig for menneskets egen udvikling og fremskridt.

De mange forskellige hunderacer er det bevidste resultat af menneskets forsøg på at fremavle særlige racer af hunde, der er perfekte til at udføre netop dét formål, som mennesket har haft for øje for dem. Derfor er terriere små og lange – så de nemmere kan jagte ræve og kaniner nede i jordens huler. Og derfor er labradoren så fint i pelsen, og så god til jagt – fordi den skal kunne være rolig under jagten, og fordi pelsen skal afvise vand, når hunden svømmer efter gæs. 

Jo, hos langt de fleste hunderacer finder du karakteristika, der bevidst er fremavlet til at assistere med bestemte formål. Og at udforske dén del af hunderacernes forunderlige verden er et eventyr i sig selv.